Ved afslutningsfesten blev tildeling af følgende hæderspriser og flidspræmier bekendgjort.
Sekondløjtnant A.H. Nielsens sølvfad
Vandrepræmien – udsat i 1977 – tildeles en deltager på Feltsportskursus, der i det aktuelle år har ydet en særlig iøjnefaldende indsats i militære feltsports-konkurrencer.
Det indstilles at sølvfadet i år 2008 tildeles KN Jørgen Pedersen. KN har i år leveret en ganske iøjnefaldende indstas på kursus, idet han har sat sig solidt på de lange baner med stabile kilometertider ned mod de 7 min. Ved DM Feltsport vandt han sikkert sin klasse og ved VM i Sverige blev han nr. 2 i klassen. Hertil kommer at KN ydede en fin indsats som leder af skydningen ved DM i Biathlon, Orientering.
Major Preben Læssøe Arboe`s mindepokal (udsat af OL-R Tage Fynbo)
Vandrepræmien – udsat i 1994 – tildeles en deltager på Feltsportskursus, som over en længere periode har fremvist en ganske særlig interesse for og deltagelse i aktiviteterne på Feltsportskursus.
Det indstilles at mindepokalen i år 2008 tildeles PL-R Peter Werling. Peter har deltaget ikke blot som løber, men også som banelægger i årtier. Han har i over 40 år været et af mine idealer og min inspirator. At han ikke for længst har fået denne hæderspris, må være en forglemmelse. Da Peter netop i år desuden har været banelægger ved DM i Biathlon, Orientering, og her høstet megen ros, er det en god lejlighed til at indhente det forsømte.
Major Preben Læssøe Arboe`s mindeskjold
Vandrepræmien – udsat i 1992 – tildeles en leder eller hjælper på Feltsportskursus, som i bredeste forstand har ydet en ganske særlig indsats for Feltsportskursus, herunder bl.a. i forbindelse med den praktiske gennemførelse af aktiviteterne på kursus.
Det indstilles at mindeskjoldet i år 2008 tildeles MJ-R Gregers Jensen. Majoren har over en årrække leveret en uvurderlig indsats, som depotbestyrer for retning A. Han har med utrættelig omhu sørget for at vore kort og materiel var komplementeret og klar til banelæggerne i tide. Det har ind i mellem været et utaknemligt job, især når oversvømmelser har trængt ind i depotkælderen. Dette års overgang til elektroniske kortfiler med eget ansvar for trykning har Gregers tillige klaret i fin stil. At MJ også er en flittig løber og i år har deltaget i hele 14 udryknigner, gør ham særlig fortjent til mindeskjoldet.
Tage Fynbo pokalen ”Tage Fynbo – til ære”
Vandrepræmien – udsat i 2000 af MJ Leif Ivar Larsen – tildeles en leder på Feltsportskursus i en af ROID´s kredse, dog således at den tildeles en leder i Københavnskredsen mindst hvert andet år. Vandrepræmien tildeles en person, som gennem en årrække ved sin entusiasme, sin flid og iderigdom har været medvirkende til at udvikle Feltsportskursus og Feltsportsidrætten til en hjørnesten i reserveofficersarbejdet.
Da Bjarne Corvinius for år tilbage ikke længere ønskede at stå som leder af retning A sprang du straks til som hans afløser. I første omgang lovede du som en start tre år. Heldigvis har du svært ved at holde styr på årene.
Når nogle af deltagerne på kursus ikke kan tage sig sammen til at deltage i disciplinerne til terrænsportsmærket arrangere du en særlig opsamlingsrunde for at flest muligt kan erhverve mærket.
Henvender Dansk Militært Idrætsforbund sig og mangler en arrangør af DM i Biathlon Orientering er du manden der sammen med HPRD hurtigt kan stille et arrangement på benene. Du finder hurtigt de rette personer til at løse de forskellige opgaver og går selv ind som stævneleder mv. så AS og HPRD i slutningen af april kunne afvikle endnu et velgennemført DM i Teglstrup Hegn.
På denne baggrund tildeles Tage Fynbo pokalen i 2008 OL Birger Hoff.
Følgende fik tildelt en flidspræmie for at have deltaget 21 gange ud af 22 udrykninger:
- SG Carsten Stephansen
- PL Sven Riber
- MJ-R Torben Arnt Valgren
som vil blive udleveret ved en kommende lejlighed.